I Padel Holstebro har vi valgt at gå med følgende beskrivelse af niveauet.
Det kan bruges på både makkerbørsen på facebook og til at niveauinddele til turneringer.
BEGYNDER / LET ØVET
Jeg er blevet introduceret til grundslagene, så jeg kan slå forhånd og baghånd. Jeg er en smule bekendt med bagvæggen,
men den driller stadig. Jeg kan scoresystemet og er i stand til at spille kampe.
ØVET
Jeg kan udføre størstedelen af de grundlæggende slag. Jeg kan slå forhånd og baghånd og har kendskab til brug af forskelligt spin. Jeg kan delvist klare mig ved nettet – det er dog ikke altid, at jeg lige har det rigtige greb. Og jeg mangler stadig at blive rigtig gode venner med væggene i forsvarsspillet. Jeg har lært at bruge lobbet aktivt i mit spil og kan veksle mellem offensive og defensive positioner på banen. Jeg er begyndt at spille turneringer på kategori C niveau og vinder måske en kamp hist og her.
ERFAREN
Jeg er blevet komfortabel i mange af spillets facetter. Jeg kan forsvare mig med brug af væggene. Jeg er i stand til at kunne vinde nettet fra modstanderne, hvor jeg kan styre mine flugtninger og spille over hovedet. Jeg kender til forskellen på brug af smash og bandeja og er i stand til at kunne veksle mellem de to slag alt efter spilsituationen og min placering på banen. Jeg spiller jævnligt turneringer, hvor jeg klarer mig flot i Kategori C turneringer og er begyndt at søge større udfordringer i kategori B, hvor jeg dog stadig taber flere kampe, end jeg vinder.
MESTER
Jeg spiller ubesværet over alt på banen. Jeg ved, hvor jeg skal placere mig på banen i alle situationer, både i offensiven og defensiven.
Jeg kan styre farten og spin i alle mine slag og placere dem, hvor jeg vil.
Jeg spiller gerne flere gange om ugen og deltager i turneringer i kategori A og B flere gange årligt.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Padel Holstebro CVR-nr 41 33 44 60